BabySam skal lukke butikker og åbne for genbrug.
Omsætningen voksede, men bundlinjen faldt fra overskud til et underskud på 48,6 mio. kr. Vi fandt årsagen i en dyr omnichannel-model og foreslog to veje ud.
Årets resultat, mio. kr.
| mio. kr. | |
|---|---|
| 20/21 | 19,0 |
| 21/22 | 4,1 |
| 22/23 | −20,7 |
| 23/24 | −48,6 |
Problemet
I opgaven var vi BabySams nye brand- og marketingchefer. Tallene viste en kæde, der solgte mere, men tjente mindre: nettoomsætningen steg fra 577 til 656 mio. kr. fra 2020/21 til 2023/24, mens årets resultat gik fra et overskud på 19 mio. kr. til et underskud på 48,6 mio. kr. EBIT-marginen faldt fra 1,1 % til −3,2 %.
Årsagen var en dyr omnichannel-model med 32 butikker, stigende personaleomkostninger og opkøb af tre virksomheder, der alene belastede resultatet med 23,4 mio. kr. Samtidig fødes der færre børn, og nye online- og genbrugsaktører presser priserne.
Omsætningen steg, resultatet faldt
To separate akser, mio. kr.
Nettoomsætning
| mio. kr. | |
|---|---|
| 20/21 | 577,2 |
| 21/22 | 636,1 |
| 22/23 | 614,8 |
| 23/24 | 656,0 |
Årets resultat
| mio. kr. | |
|---|---|
| 20/21 | 19,0 |
| 21/22 | 4,1 |
| 22/23 | −20,7 |
| 23/24 | −48,6 |
To veje ud
Færre butikker, mere digital rådgivning
Luk de butikker, der omsætter mindst i forhold til deres placering. Brug den frigjorte kapital på digitale løsninger, fx en chatbot med navnet "Sammi", så rådgivningen stadig føles personlig.
30 % af salget skete allerede online og 13 % via klik og hent.
Genbrug som ny indtægt
Genbrugsafdelinger i butikkerne og en app, "BabyResale", hvor forældre sælger brugt babyudstyr til hinanden. BabySam vurderer, sikrer og prissætter og tager 10–20 % af salgsprisen. Afleverer man i butikken, får man et gavekort.
Hvert genbrugssalg giver omsætning uden nyt varekøb, gør BabySam mindre afhængig af leverandørerne og rammer forbrugere, der går op i pris og bæredygtighed. Vi anbefalede at kombinere de to, med særligt fokus på den cirkulære strategi.
Analysen bag
Beslutningsoplægget byggede på en situationsanalyse på næsten 80 sider: Business Model Canvas, regnskabsanalyse over fire år, PESTLE og forbrugertrends, konkurrence- og brancheanalyse med Porters Five Forces, købsadfærd, makroøkonomi, forsyningskæde, jura, SWOT og en TOWS-matrix, der gav handlingsforslagene.
Gruppeopgave udarbejdet med Maja Beck Jonasson, William Schou Nilsson og Frederikke Madsen. Karakter 10.